GENVEJE TIL DEJLIG DUFT+

DINA VREELAND PARFUMS COLLECTION

Foto: DINA VREELAND

Under juletræet ligger der traditionen tro lækre parfumer i fine flakoner og æsker. Men at ønske sig en ’god’ parfume er et vidt begreb.

Prøv at hoppe ud over ’dén dér’ med, at flakonen er pæn eller det er den nyeste duft fra dit favorit mærke og red din gavegiver for bedøvet næse, lange køer og tankekvaler.

Vær præcis og find dine signatur noter før parfumen ryger ’på listen’ eller ’i ønskeskyen’.

For duft er som tøj og falder, ekstremt individuelt ud alt efter hvilke ’krop’ de begge kommer på og under, hvilke omstændigheder de bæres.

De fleste kender sikkert det skønne, skønne respons fra super iconet Marilyn Monroe, da hun i et interview bliver spurgt om, hvad hun havde på når hun sov;

’Chanel No.5’ var svaret. -Sådan!

Eller for at citere en anden grand lady Estee Lauder, der skulle ha’ sagt;

’At man jo ikke ville tage den samme kjole på til en tenniskamp som til en middagsaftale, så hvorfor gå med den samme duft?’.

-Det er ikke ligegyldigt.

Her får du mine genveje til dejlig duft:

  • Giv dig god tid for dufte er som kærlighed, der findes også den helt rigtige til dig. Så køb ALDRIG en duft fordi den dufter godt på din veninde. Alle dufte falder individuelt ud, så giv dig selv og duften chancen for ja, at ’finde hinanden’.
  • Gør dig klar, hvilken type er du og hvad er du til? Er du sporty og frisk eller tilbagelænet og sexet? Er du til duften af sødt eller friskt, varmt, sensuelt, fyldige noter, diskrete, eksotiske, elegante, blomster, jord eller træ?
  • Hvor let eller markant skal din duft være? Vælger du en parfume får du en duft koncentration på 20-30%, hvilket gør den til den dufttype der holder længst tid på kroppen, med 6 og 8 timer. Eau de parfum, ligger på 15-20% og holder  godt og vel 4 til 5 timer. Eau de toilette, som mange af os bruger også til hverdag ligger på 5-15% koncentration og fordufter efter 2-3 timer. Eau de colonge, 2-4% og Eau fraîche med 1-3% koncentration holder begge omkring 2 timer, sådan cirka, plus minus.
  • Når du klæder dig i din duft eller prøver den i butikken første gang så gnid ALDRIG duften sammen med dine håndled. Hvem der har fundet på det aner jeg ikke, men det ødelægger duften og gør den mindre holdbar.
  • Det er varme der aktiverer en parfume så læg duften ved din puls. Det vil sige hals, hjerte, albueled, håndled, knæhaser eller som italienerne siger; ’Der hvor du vil kysses’.
  • Brug din duft med omtanke. Tænk på dine omgivelser før du dosserer og tænk på situationen du skal stå i. For eksempel anbefaler jeg, at du undlader duft på til en jobsamtale.
  • Ønsker du en diskret duft, så pift en sky ud i luften og bag ’bib-bib-bib’, ind i duften med dit hår. Eller spray duften direkte på din hårbørste og red håret igennem med ’den’.
  • Lag på lag virker, så når du finder de dufte der er dig, så kan du med fordel mixe dem til netop din unikke duft. På ’godt dansk’ kaldes det layering eller combining. Mange af os har vel gjort det i årevis, men det virker og kan med fordel kombineres med dufte fra bad, deo og lotion, hvilket for øvrigt også forlænger duftens holdbarhed. Er der creme tilovers på hænderne så kram gerne spidserne af håret med ’dit overskud’, så undgår du elektrisk hår i vinter kulden.
  • Bliver du helt vild af en parfume ide(og har mange penge tilovers efter dine juleindkøb), så kan det lade sig gøre at få lavet sin helt egen ’signaturduft’, hos en professionel parfumeur.-Ren duft haute couture.
  • Og endelig. Kan du slet ikke få nok af parfumer, så findes der skønne steder at besøge med næsen i sky. Går din vej forbi Firenze anbefaler jeg et besøg i Farmaceutica di Santa Maria Novella, der siden 1612 har fungeret som Apotek med flere af de helt klassiske grund duftenoter på listen.Eller ta’ et s(n)us til parfumebyen Grasse i Frankrig, hvor området emmer af æteriske olier og dufte der i diskrete portioner sprayes ud over et udvalg af byens gader.

Rigtig go’ parfumejagt!

Udgivet i SKØNHED, TOP-TIP | Tagget , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

MAMA MIU+

miu miu

Foto: miu miu

-Jeg er vild med miu miu kollektionen der er på gaden netop nu!

Den rammer lige ’dét dér’, som minder mig om Jul med den tunge 70’er inspirerede Julemandsjakke med stor krave i glade, sprøde farver og ’Dejlig er den himmelblå’ på fødderne i blød velour.

-Så bliver det altså ikke meget bedre!

Udgivet i DESIGN, MODE | Tagget , | Skriv en kommentar

COLOUR ME HAPPY+

Julebuket og Prinsessen på ærten med velour puder fra Christina Lundsteen

Foto: Tulipaner+Christina Lundsteen

I år er mine julefarver fulde af saft og kraft.

Julebuketten, traditionen tro, et festfyrværkeri af de smukkeste, sprøde tulipaner og smukke, luksus-bløde velour puder fra Christina Lundsteen, med mig, som prinsessen på ærten til hyggestunder med mine kæreste.

GLÆDELIG JUL!

Udgivet i DESIGN, INTERIOR | Tagget , | Skriv en kommentar

DUFTTID+

MOLéCULE No.8

Foto: Zarkoperfume

Vinter er ’duft’ tid, julen er lige om hjørnet og mange ønsker sig traditionelt en lækker duft i julegave.

Dufte er som tøj en måde vi klæder os på og det er ikke ligegyldigt, hvilke duftnoter der klæder netop dig.

Personligt er jeg til de søde, eksotiske dufte som frutti og vanilla, som jeg elsker, at bruge i dagtimerne og gerne krydre op til aftenbrug med de dybe jordnoter og træ, som sandel og patchoule.

I min taske ligger der for tiden Zarkoperfume MOLéCULE No.8 Wooden Chips Eau de Parfum, pocket size.

Duften er med sine noter af økologisk mandarinolie, rose, patchoule og sort agartræ unisex og rigtig ‘julet’, dyb, sød og sexet, så jeg anbefaler den til både kvinder og mænd.

Prøv duften på egen hud, inden du køber. For som med andre parfumer, falder den individuelt ud alt efter humør, ph.-værdi, din krops temperatur og er den eneste duft på markedet, mig bekendt, der er skabt til det skandinaviske klima.

Pocket size er med sin størrelse lige til, at tage med i farten, men er også en super måde at prøve de forskellige dufte af på over en periode, så du finder frem til din favorit eller favoritter.  For der er flere af slagsen fra Zarko, hvor 234-38 igen unisex, i min verden er værd, at stikke næsen i.

Zarkoperfume MOLéCULE No.8 Wooden Chips Eau de Parfum, 7,5 ml, kr. 199,00.-, 100 ml, kr. 599,00.-. Sidste vist på billedet.

Sign up og få flere tips og råd om parfumer her på bloggen.

Udgivet i SKØNHED | Tagget , , , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

SOS MAKEUPPUNG III+

The Body Shop + Kiehl's

Der er ’noget’ i luften og sensommeren skifter mellem sol, blæst, regn, kulde og varme.

Det kan mærkes på læberne og fast i min makeup pung ligger The Body Shops Lip Scuff og Kiehl’s klassiske bestseller siden 1969, Lip BALM #1, SPF 4 Sunscreen.

Huden på dine læber er ekstra fin, så plej den med omhu og skrub, som en fast del af din øvrige hudpleje et par gange om ugen, altid efterfulgt af en super plejer, som her.

Lip Scuff eksfolierer huden, øger blodcirkulationen, spændstighed og frisker farven på dine læber op.

De fleste af os forbinder udelukkende hudplejeprodukter med solbeskyttelse med sommer perioden. Jeg anbefaler, at du forlænger de gode sommervaner og bruger produkter med faktor hele året rundt, som i Lip BALM. Produktet fugter, beskytter mod sol, vind og kulde, samtidigt med at det fungerer forrygende som farve –og glans toner til mine læbestifter.

SÅDAN GØR DU

  • Stryg Lip Scuff på din underlæbe frem og tilbage og kør læberne mod hinanden. Hvis dine læber er meget tørre gentag et par gange og fjern overskydende creme og tør hud med en serviet.
  • Smør et let lag balsam på de rene læber og mærk effekten med det samme.

Smask! Så er dén der…

Udgivet i MAKEUP, SKØNHED | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Lee mig+

Moschino + miu miu + LeeFoto: Moschino+miu miu+Lee

Skulle jeg vælge ét look, som jeg aldrig vil gi’ slip på. Ét look til ’den øde ø’, looket over dem alle, outfittet jeg elsker, at vimse rundt i og allerede vimsede med i mine 80’er teenageår bliver det:

En ’T’ med jeans og ballerina sko.

Looket ’spiller’, med ganske få undtagelser, stort set til enhver lejlighed, hele året rundt og kan så nemt, som ingenting blæses op eller ned til hverdag eller en tur i byen.

Vigtigt er det, at du finder den rette pasform, både i T-shirt og bukser, som både fremhæver dine skuldres, -brysts og -bens fordele og vigtig(s)t din bagdel bedst. Er du i tvivl, om hvordan anbefaler jeg, selvfølgelig, en omgang personlig styling med din private stylist;)

Nu vælger jeg ballerina, men du kan for min skyld sagtens skifte dem ud med lufers. Det fede er i mine øjne det enkelte. Ballerinaer finder du stort set i alle afskygninger og jeg KAN altså ikke, som her, stå for dem med en lille ’dims’ på.

Farve mæssigt findes der ingen regler for looket. Vælg de farver der gør dig glad, som nu i sensommeren, hvor jeg selv går all-in med hverdagslook i sensommerens dybe Blue Note toner: Blåt fra top til tå, krydret med guldarmbånd og créoler i ørene.

Eller som vist, hvis du, som jeg, med årene er blevet forfalden til det sorte rockede-Rock’n-Roll aftenlook, og har svært ved at give slip på behagelighederne ved  den sorte base, som jo unægtelig gør noget godt farvemæssigt for efterfødsels kroppe og andre tegn på ’slidtage’, så ’Rock on’ med ’T’ fra Moschino, lækre miu miu på futterne og min favorit model sorte Lee Scarlett.

Dét spiller…Det er, stadig, Lee mig!

Udgivet i MODE | Tagget , , , | Skriv en kommentar

NYTÅRS KUR+

Peel Me facial Tips fra danske miqura

Foto: miqura

Peel Me Facial Tips, fra danske miqura’s, silk beauty collection får du her, som mit bud på en både luksuriøs, effektiv, nem og forskønnende Nytårs Kur for din ansigtshud, decolté og hals.

De små fingernemme Tips er lavet af 100% naturlig Thai silke cocoons, er noget af det fineste peeling jeg giver min hud. De fjerner nænsomt døde hudceller og efterlader huden helt fin og glat.

Cocoons kan bruges af alle hudtyper, gør hudens overflade mere ensartet og anbefales også mod synlige porer.

Hver cocoon kan genanvendes 4-5 gange og for et optimalt resultat anbefales du at bruge dem 3-4 gange om ugen.

Hvis du ikke allerede kender de små ‘Mirakel Tips’ og har lyst til, at prøve dem, så findes de også i 1 g pakker med 2 stk. Her får du muligheden for at afprøve produktet over en kort periode så du både kan se og mærke virkningen af den silkebløde peeling.

1-2-3 Sådan gør du:

  • Læg din cocoon i ca 60g varmt vand 2-3 minutter.
  • Påfør tippen på din pegefinger.
  • Peel forsigtigt din hud i cirkulære bevægelser.

Efter brug anbefaler jeg at du renser huden og da huden nu er opvarmet kan du med fordel afslutte din Nytårskur med din favorit essens lotion, serum, olie og/eller creme.

Jeg køber mine Tips på det lokale Apotek men de findes mange steder også i flere helsebutikker landet over. Priserne for 2 stk. ligger på dkr. 30,00.- og dkr. 155,00.- for pakken med 30 stk.

Læs mere om serum og anden hudpleje under SKØNHED.

Udgivet i SKØNHED | Tagget , , | Skriv en kommentar

HUMØR OG GIGANTER PÅ AROS+

Joana Vasconcelos på ARoS

Foto: Joana Vasconcelos, Marilyn, 2009, udstilles på ARoS

Hvis du endnu ikke har set den voluminøse særudstilling, Textures of Life, af den portugisiske kunstner Joana Vasconcelos på ARoS, kan du nå det endnu.

Udstillingen, der kører frem til 19. februar 2017, virker på én og samme gang både opløftende og overraskende, når den ‘tordner’ dig i møde med sine meter høje farveeksplosioner og gigantiske former.

Og giv dig god tid. Den er ganske overvældende på den absolut fede måde.

Udgivet i KUNST | Tagget , , , | Skriv en kommentar

POW+

Power 'på drengen' med perler fra THE BAROWN

Foto: THE BAROWN+styleinstituto mette maltha

Så blev 2017 skudt i gang og jeg håber I alle er kommet godt i gang med det nye år. Vi har meget at glæde os til med fuld fart og knald på farverne i forårets kollektioner af interiør, fashion og makeup.

Farverne er insisterende og de skarpe grønne, gule, melon, pink, blå og klar hvide nuancer hører til mine favoritter. Her close up med perlebesat clutch fra THE BAROWN med fuld ’POW’-ER.

Udgivet i INTERIOR, MAKEUP, MODE | Tagget | Skriv en kommentar

UDEN TAK+

Foto: Soap Walla

Flere og flere spørger mig efter aluminiumfri deodoranter. -Det kan jeg godt forstå.

Mit bedste bud er Soap Walla’s økologiske Crème Déodorant, som med sit indhold af blandt andet vegetabilsk ler og pulver absorberer hudens fugt.

‘Deoen’ findes i flere duftvarianter på basis af æteriske olier. Jeg elsker den med citrus og nu vi har muligheden for at vælge, -så uden aluminium tak!

Udgivet i SKØNHED | Tagget , | Skriv en kommentar